#231

Anstrengelse er den bro, der forbinder drømmen og virkeligheden. De, som anstrenger sig, får håb. Håbet kommer af anstrengelserne.

Mine ord til dig - 365 dage - Daisaku Ikeda

Foto10.jpg

Lotus Sutraens Visdom

Af Daisaku Ikeda mfl.

Bind 1-2, 167-182 sider, Forlaget Soka Renæssance.

Lotus Sutraen afslører hjertets gemte skat. Det er en skat, der er udstrakt som universet selv, og den kan opløse enhver følelse af magtesløshed. Den vejleder til en dynamisk livsførelse, hvor vi indånder universets umådelige liv. Den underviser i den ægte selvforbedrings store eventyr - Daisaku Ikeda om Lotus Sutraen.

Lotus Sutraen er Shakyamuni Buddhas højeste lære. Den forklarer, at alle mennesker uanset køn, social status eller uddannelse kan afdække deres egen iboende buddha-natur. Lotus Sutraen er et overflødighedshorn af medfølelse og empowerment, og baseret på denne etablerede munken Nichiren Daishonin i det 13. århundrede en sublim praktisering, der var tilrettet den moderne verden.

Klart, præcist og nede på jorden udforskes den dybe mening bag sutraens 28 kapitler. Undersøgelsen er en samtale mellem SGI præsident Ikeda og ledere i Soka Gakkais studieafdeling, Katsuji Saito, Takanori Endo og Haruo Suda. De redegør for de forskellige principper, der er grundlaget for SGI medlemmernes praktisering, og deres hovedkilde er ’The Record of the Orally Transmitted Teachings’(Jap. Ongi Kuden), som er en samling af Nichiren Daishonins kommentarer til Lotus Sutraen.

Gennem deres dialog bliver den oldgamle tekst levende, så den kommer til at bugne af dyb betydning og praktiske råd til det moderne menneske i vore dages globaliserede verden.

Bind 1 og 2 omhandler Lotus Sutraens ti første kapitler, fra ’Introduktion’ til og med 'Lovens forkynder'. 

Udgives af SGI-Danmark
A.F. kriegersvej 3
2100 København Ø