#231

Anstrengelse er den bro, der forbinder drømmen og virkeligheden. De, som anstrenger sig, får håb. Håbet kommer af anstrengelserne.

Mine ord til dig - 365 dage - Daisaku Ikeda

Foto14.jpg

Daisaku Ikeda æresdoktor på UC Syd

SGI præsident Daisaku Ikeda fik den 21. marts 2009 i Tokyo overrakt et æresdoktorat fra University College, Syd (Haderslev).

Rektor Søren Vang Rasmussen overrakte diplomet og den medfølgende medalje ved Soka Universitetets afslutningsceremoni for årets studenter. Søren Vang Rasmussen sluttede sin overrækkelsestale af med at sige: Der er i dag god grund til at fokusere på de værdier, der var og stadig er med til at lægge byggestenene til det moderne velfærdssystem. Disse værdier må vi ikke miste, og uddannelse for livet, produktiv uddannelse og oplysning er stadig fuldstændig afgørende for fremtiden. Dette er en af uddannelsens allervigtigste opgaver.

  

Dr. Ikeda. De har påtaget Dem denne humanistiske opgave, og det har været Deres rettesnor gennem hele livet. Dette ses tydeligt i Deres forskning, vidensformidling og i Deres imponerende arbejde for at udvikle Soka Universitetet til et nationalt og internationalt universitet og oplysningssted. University College Syd har oprettet en pris som gives til sandt enestående personligheder. Disse personer har ikke blot forstået, men aktivt arbejdet for at uddannelse i en international kontekst ses som bidragende til humanisme, forståelse på tværs af grænser, og sidst, men ikke mindst, velfærd.

 

Dr. Ikeda. De har opnået disse mål. De har været en pioner og har videreført arbejdet fra Deres mentorer, Tsunesaburo Makiguchi og Josei Toda. Grundlæggerne af Soka Gakkai og De, dr. Ikeda, har en betydning, der rækker langt udover Japans grænser. Derfor er det mig den største glæde at kunne udnævne Dem til æresdoktor på University College Syd. Og det er en stor ære at kunne tildele Dem Deres æresdoktorat nr. 250 netop fra Danmark, som var det første land i Europa, de besøgte i 1961. Det er mit håb, at Soka Universitetet og University College Syd vil skabe et partnerskab med det mål at forsætte arbejdet for fred gennem uddannelse og kultur.

 

Ceremonien markerede samtidig, at Daisaku Ikeda med dette æresdoktorat havde modtaget 250 hædersbevisninger fra højere læreanstalter i hele verden. Efter at have modtaget æresbevisningen holdt Ikeda en tale, der kan stå som et forbillede for alle rektorers tale til dimententer: Opmuntrende for både studerende og forældre, fremadrettet, hjertevarm og personlig.

Læs Daisaku Ikedas modtagelsestale på engelsk her

Læs hele Søren Vang Rasmussens tale her

Udgives af SGI-Danmark
A.F. kriegersvej 3
2100 København Ø