De ti verdener
Selv om vores liv konstant er i ændring og vi oplever et hav af forskellige følelser fra øjeblik til øjeblik, siger buddhismen, at vores oplevelse af verden altid kan forstås som værende en af ti grundtilstande i livet. De kaldes de ti verdener, og her følger en kort gennemgang af hver tilstands positive og negative aspekter.
1. Helvede
- Elendighed og lidelse. Frygt, sorg og destruktivt raseri eller depression. En følelse af at være fanget og låst fast af omgivelserne.
+ At have oplevet helvede hjælper os til at fastholde ønsket om at forbedre vores omstændigheder. Empati og forståelse for andres lidelse.
2. Sult (begær)
- Styret af begær og længsler, både fysisk og mentalt.
+ Drivkraften for at forbedre situationen. Man kan ”sulte” efter at opleve andre lykkelige og kæmpe for fred i verden.
3. Dyriskhed
- Instinktiv opførsel og mangel på fornuft. Frygt for dem, der virker stærkere og mobber dem, der synes svagere. ”Jungleloven.”
+ Instinkternes beskyttelse, f.eks. at vi har brug for søvn. Overlevelsesinstinktet.
4. Vrede
- Følelsen af at være bedre end andre og ville vise det. Aggressivitet, Føle sig i konflikt med andre. En egoistisk og selvcentreret verden.
+ Vrede mod uretfærdighed. Lidenskaben efter at bekæmpe autoritær opførsel.
5. Menneskelighed eller ro
- Konstant inaktivitet, dovenskab, passivitet.
+ Være rolig, fredelig og fornuftig. En mulighed til at genoplade energien.
6. Ekstase
- Når kortvarig tilfredsstillelse af ens begær opfyldes. Kan hurtigt ændres til helvede eller sult.
+ Midlertidig glæde, når ønskernes opfyldes. Fryd over at være i live.
7. Lærdom
+ Lære om livet og sig selv fra andre eller fra eksisterende viden.
- Kan føre til selvcentrerethed og arrogance. I Lotus Sutraen understreges det, at folk i denne tilstand kun kan opnå buddhatilstand gennem tro (og ikke viden).
8. Erkendelse
+ Den visdom eller indsigt vi opnår gennem forståelse af livets aspekter fra egne observationer og oplevelser.
- Kan føre til selvcentrerethed og en tendens til at bruge sit intellekt frem for visdom, når man skal løse problemer.
9. Bodhisattva
[Ordet består af bodhi (oplysning) og sattva (væsen) og betyder den, som søger oplysning for sig selv og andre].
+ Hengivelse til andres lykke, som f.eks. forældres kærlighed til deres barn.
- Kan blive til arrogance, hvis man føler sig bedre end dem, man hjælper. Og hvis man ikke får den tak, man forventer, kan man ’blive martyr’.
10. Buddha
Et almindeligt menneske, der har erkendt livets sande natur, og som oplever absolut lykke og frihed i hverdagen. Ubrydelig glæde, endeløs visdom, mod, medfølelse, kreativitet og livskraft.
De ti verdeners funktion
De ni verdener fra helvede til bodhisattva kan opleves som positive eller negative. Buddhatilstanden findes dybt i livet og kaldes amala bevidstheden, hvilket betyder den grundlæggende rene livskraft. Buddhatilstandens funktion er at frembringe den positive side af de ni andre verdener.
Dette princip om de ti verdener viser, at buddhatilstanden er en naturligt forekommende livstilstand i ethvert levende væsen. Formålet med den buddhistiske praktisering er at gøre os i stand at få buddhatilstanden frem – at få den til at virke i vores liv. I Nichiren Daishonins Buddhisme er en buddha ikke et perfekt ideal væsen, men et almindeligt menneske, der lever i rytme med universets lov og handler med visdom, mod og medfølelse for at støtte andre. Og disse handlinger udføres i den almindelige hverdag og udtrykkes gennem de ni verdener.
De første seks af disse livstilstande fra helvede til menneskelighed kaldes ’de seks lavere tilstande’, fordi de kan opleves af alle mennesker uden at de behøver at gøre noget for det selv. Hvis man som menneske ikke anstrenger sig for selvforbedring, vil livet udelukkende opleves gennem disse seks tilstande.
’De fire højere tilstande’ kræver derimod noget af os selv. At lære noget nyt, at erkende noget om os selv og livet og at forstå og hjælpe andre er noget vi aktivt skal søge at gøre. Den grundlæggende handling for at manifestere buddhatilstanden er at recitere Nam-myoho-renge-kyo mod Gohonzon.
De ti verdeners gensidige besiddelse
Selv om der er tale om ’lavere’ og ’højere’ verdener, opererer Nichiren Daishonins Buddhisme ikke med ideen om at man bevæger sig fra en tilstand til en højere indtil man til sidst når buddhatilstanden. Lotus Sutraen og Nichiren Daishonins Buddhisme taler om ’den gensidige besiddelse’ af de ti verdener. De ti verdener eksisterer ikke som adskilte, isolerede verdener. Tværtimod indeholder hver eneste af dem potentialet til alle de andre. Selv den selvdestruktive verden, der kommer af uendelig lidelse og manifesterer sig i et menneskes liv som helvede, har potentialet til de andre verdener. Enhver af de andre verdener kan i næste øjeblik blive dette menneskes dominerende livstilstand. Vores livstilstande er ikke statiske eller fastlåste, men ændres konstant gennem livet. Men når den ene verden indeholder alle de ni andre, betyder det, at den lidelsesfyldte helvedestilstand i sig har potentialet til den oplyste tilstand, buddhatilstand. Uanset hvor sørgelige vores omstændigheder er, kan vi hvert eneste øjeblik afsløre den højeste tilstand i vores liv.