At praktisere for sig selv og andre

Nichiren-buddhismen lover, at man kan opnå buddhatilstand i dette liv. Men hvad vil det sige at opnå buddhatilstand eller oplysning?

Shakyamuni, buddhismens historiske grundlægger, blev kendt i sin tid som buddha på grund af sin evne til at forstå folks lidelser og til at vise dem, at de besad de indre ressourcer til at overvinde deres problemer og til at vække dem til en større vision for sig selv og deres muligheder. Hans imponerende personlighed var en dyb inspiration for alle. Med tiden blev buddhatilstandens ideal, som vistes i Shakyamunis levende eksempel, imidlertid mere og mere abstrakt og fjernt. En tilsyneladende uoverstigelig kløft udviklede sig mellem Buddhaen og almindelige mennesker, da Buddhaen blev set som et verdensfjernt og æterisk væsen.

Mens målet med Shakyamunis lære, med Lotus Sutraens ord, var at "gøre alle væsener lige med mig", blev han i nogle buddhistiske skoler betragtet som et unikt væsen. Her blev målet for den religiøse praktisering opnåelsen af stadier af oplysning, der var mindre fuldstændige end buddhatilstand. For andre blev buddhatilstand betragtet som et ekstremt fjernt mål, der krævede mange livstiders indsats, noget der ikke lå inden for alle menneskers evner.


I Nichiren-buddhismen er buddhatilstand ikke et statisk slutpunkt, som man i sidste ende opnår. Man bliver ikke en buddha på et eller andet tidspunkt i fremtiden. Buddhatilstandens kvaliteter ses snarere som naturligt iboende i alle mennesker. Buddhistisk praktisering handler om at manifestere disse kvaliteter, der kan opsummeres som medfølelse, visdom, mod og kreativ livskraft, midt i de udfordrende realiteter i vores almindelige liv her og nu.

Det, der gør folk i stand til at manifestere buddhatilstand med stadig større konsistens, er bodhisattva-praktisering, praktisering for sig selv og andre. I Mahayana-buddhistiske sutraer er bodhisattvaer Buddhaens disciple. Det beskrives, at de har viet sig til buddhistisk praktisering; en praktisering lært af og som følger buddhaens eksempel. Gennem deres individuelle praktisering og erfaring har de udviklet forskellige vidunderlige kvaliteter og egenskaber, som de bruger til at hjælpe mennesker, der lider af visse problemer. Disse kvaliteter og bodhisattvaerne selv symboliserer buddhatilstandens rige kvaliteter, der er iboende alle menneskers liv, såvel som den ubegrænsede variation af måder, hvorpå dette kan udtrykke sig.

Bodhisattvaens praktisering er en ivrig forpligtelse til selvudvikling, samtidig med at det er en søgen efter at lindre andres lidelser og bringe lykke og gavn til dem.
Bodhisattva-forbilledet tilvejebringer en konkret bro mellem det abstrakte ideal om buddhatilstand og vores verdslige liv. Dette skyldes, at bodhisattvaens livsstil i sidste ende er buddhaens egen livsstil.

Buddhaens liv var både et liv med kontinuerlig selvudvikling og et stærkt engagement i mennesker og deres problemer. Dette engagement var baseret på en dyb overbevisning om hvert menneskes livs værdighed. En buddha er således en, der konstant stræber efter at vække folk til tro på deres iboende evne til at overvinde enhver vanskelighed, at inspirere folk til at bruge udfordringer og lidelse som et springbræt til at udvikle denne styrke og opnå en urokkelig lykke.

I sidste ende er det gennem vores interaktion med andre, gennem vores bestræbelser efter at hjælpe andre og gennem den gode indflydelse fra mentorer og venner, at vi er i stand til at frembringe buddhaens livstilstand; at bringe vores liv ind i buddhatilstandens glædesfyldte ’kredsløb’. 

Som Daisaku Ikeda beskriver: "At udføre handlinger for andres skyld udvikler og styrker buddhatilstanden i vores eget liv. Når vores buddhatilstand styrkes, kan vi inspirere folks liv på et endnu dybere plan. Vores menneskelige revolutions kongelige vej findes i denne fortsatte proces med at udvikle os selv og hjælpe andre med at gøre det samme."

Buddhaens opførsel er i sig selv en praktisering for at blive eller være en buddha.

Artikel tilpasset fra www.sokaglobal.org