18. november, dagen hvor Soka Gakkai blev grundlagt

Den 18. november symboliserer en dag, hvor hver enkelt styrker sin egen beslutning og følelse af ansvar for at bidrage til samfundets velfærd og verdensfred i Soka Gakkais tre  evige mentorers ånd.

Tsunesaburo Makiguchi, Soka Gakkais 1. præsident og hans discipel Josei Toda (2. præsident) udgav den 18. november 1930 det første bind i en serie af skrifter, der beskriver Soka-systemet, eller værdiskabende pædagogik. Denne dag markerer Soka Kyoiku Gakkais grundlæggelse, Samfundet for Værdiskabende Uddannelse. Ordet ‘soka’ blev dannet af Makiguchi og Toda og er en kombination af de kinesiske tegn, der betyder ‘skabe’ og ‘værdi’.

Makiguchis mål var at reformere det japanske uddannelsessystem for at fremme det unikke kreative potentiale hos hvert barn, og denne bestræbelse blev yderligere styrket af Nichiren-buddhismens filosofi, som også understreger det enorme ubenyttede potentiale hos hver enkelt person. 

Makiguchi fortsatte disse aktiviteter efter, at Japan gik ind i 2. Verdenskrig, og han var åbent kritisk over for de militaristiske myndigheder, der var på vagt over for enhver form for uafhængig tanke eller mening. Makiguchi og Soka Kyoiku Gakkais aktiviteter blev overvåget af myndighederne, og i juli 1943 blev han og Toda arresteret og fængslet som ‘tankekriminelle’. Makiguchi, der nægtede at afsværge sine overbevisninger, døde i fængslet af underernæring og alderdom den 18. november 1944.

Mens han var i fængsel, besluttede Toda at udbrede Makiguchis idealer om værdiskabelse, Nichiren-buddhismens dybe lære og Lotus Sutraen, som læren er baseret på. Han var overbevist om, at fred kan realiseres gennem, at enkelt-individer tager ansvar for aktivt at engagere sig i en indre transformation ved at trække deres højeste potentiale for medfølelse og visdom, eller buddhatilstand frem. Han blev løsladt kort før krigens afslutning.

I lyset af ødelæggelserne i efterkrigstidens Japan satte Toda sig for at genopbygge Soka Gakkai (Samfundet for Værdiskabelse) som en organisation dedikeret til at udrydde krig og menneskelig lidelse, der havde til formål at styrke og give håb til almindelige mennesker gennem at praktisere Nichiren-buddhismen.

I sin beskrivelse af Soka Gakkais mission sagde Toda: "Mens vi lægger grundlaget for en fred, der vil vare hundreder eller endda tusinder af år for at tilbagebetale vores taknemmelighedsgæld til Nichiren, må vi skabe et fundament for alle menneskers lykke, der vil vare evigt."

Todas efterfølger, Daisaku Ikeda [1928-2023] blev som 32-årig udnævnt til Soka Gakkais 3. præsident i 1960. Under hans lederskab begyndte bevægelsen en ny æra med innovation og ekspansion, der førte til grundlæggelsen af Soka Gakkai International (SGI) i 1975 og denne udvikling mod at blive en verdensreligion er fortsat frem til Ikeda senseis død den 15. november 2023.

 

Tilpasset fra https://www.sokaglobal.org/resources/study-materials/commemorative-dates/november-18-soka-gakkai-founding-day.html