At ændre gift til medicin

Vi ønsker alle at være lykkelige. Uanset om vi er bevidste om det eller ej, er næsten alt, hvad vi gør, motiveret af dette begær. Men på trods af alle vores anstrengelser og gode intentioner kan vores handlinger og de måder, hvorpå vi reagerer på situationer, ende med at have den modsatte effekt.

Dette er nemmest at få øje på i ekstreme omstændigheder - en konflikt eller misforståelse, en destruktiv romantisk forvikling eller spil-afhængighed. Men de samme dynamikker udspiller sig i løbet af et helt liv, ofte i mindre dramatisk form, og former vores karakter og livskvalitet.

Vi reagerer ofte vanemæssigt på begivenheder i vores liv i forsøget på at undgå det, der er udfordrende eller ubehageligt. Og når vanskeligheder opstår, kan vi føle håbløshed eller frygt.

Erkendelse af virkeligheden i vores liv

Fra et buddhistisk perspektiv er det de negative tendenser inde i vores liv, som egoisme, grådighed og fejhed, der er problemets rod. De tendenser forvrænger vores evne til at opfatte vores virkelighed klart, hvilket får os til at reagere på vores miljø og omstændigheder på måder, der kompromitterer vores egen lykke og fører os til at blive forankret i negative adfærdsmønstre. I sidste ende kan alle sådanne tendenser spores tilbage til en manglende tro på vores eget og andres livs værdighed og potentiale. Når vi er rodfæstet i fornemmelsen af vores livs ekspansivitet, kan vi møde vores omstændigheder med tillid og en omfavnende ånd. Dette frigør iboende kvaliteter som mod, visdom og medfølelse, hvilket gør det muligt for os at styre situationen mod et mere positivt resultat. Visdom gør os i stand til at vælge de reaktioner og handlinger, der vil føre til positiv forandring, mens mod giver os evnen til at konfrontere situationer og holde ud, indtil vi skaber et gennembrud. Medfølelse udvider og fordyber vores motivation ved at gøre os opmærksom på andres lidelser, herunder dem, der er involveret med os i en udfordrende situation.

En negativ cyklus

Den negative cyklus, hvor vi forværrer eller foreviger vores lidelse, defineres i buddhismen som ’de 3 stier af jordiske begær, karma og lidelse’. De er kendt som stier, fordi den ene fører til den anden. ’Jordiske begær’ indikerer her ikke blot trang, men alle begær, impulser og vildfarelser, der opstår i mangel af visdom og dermed fører til lidelse. Begæret efter at undslippe lidelse driver vores handlinger. Men når den handling er baseret på vrangforestillinger om livets og virkelighedens sande natur, kan vi træffe ukloge valg og samle flere problemer. Dette er den negative cyklus af vildledte impulser, negativ karma (handling) og lidelse.

Nogle buddhistiske skoler vejleder praktiserende til at eliminere begær som middel til at bryde denne cyklus. Nichiren forstår dog, at bestræbelserne for at eliminere begær i sidste ende er en frugtesløs stræben, da nogle begær, faktisk skaber værdi og opretholder livet.

I sine skrifter beskriver Nichiren, hvordan tro på Lotus Sutraen transformerer jordiske begærs, karmas og lidelsens 3 stier til buddhaens tre dyder - Dharma-kroppen (sandhed), visdom og frigørelse (frihed).

Lotus Sutraens medicin

I Gosho står der "[Lotus Sutraen] er som en stor læge, der kan ændre gift til medicin." Lotus Sutraen forklarer med andre ord, at hver enkelt af os allerede besidder Buddhaens visdom, mod og andre kvaliteter.

I forbindelse med vores daglige liv begynder processen med at omdanne gift til medicin, når vi står over for vanskeligheder med tillid til, at vi inde i os fuldt ud har ressourcerne til at overvinde disse vanskeligheder. Problemer er problemer, netop fordi vi tvivler på vores evne til at overvinde dem, men når vi konfronterer udfordrende omstændigheder med tro på det ubegrænsede potentiale i vores medfødte buddha-natur, ændrer vi vores livstilstand og transformerer vores vildledte respons. Dette er, hvad Nichiren refererer til som ’dharma-kroppen’ i den positive cyklus beskrevet ovenfor. Fra denne tillid opstår visdommen til klart at opfatte vores omstændigheder og modet til at møde og kæmpe videre midt i vanskeligheder. På denne måde er vi i stand til konkret at transformere vores omstændigheder og opleve en voksende følelse af frihed (frigørelse). Sådanne oplevelser styrker igen vores tro på vores iboende buddha-natur.

Ikeda sensei siger, at vi kan forvandle selv det største onde til det største gode. Man vender ikke bare tilbage til nul så at sige, men man vinder faktisk af den erfaring, der engang syntes så giftig. Med Nichirens ord: "Gift bliver til sød dug [amrita], den fineste af alle smage."

Den buddhistiske praktisering, centreret om at chante Nam-myoho-renge-kyo, er i en forstand en praktisering for at bekræfte troen på vores iboende buddhatilstand. Denne tro gør det muligt for os at vende vanskelige oplevelser til muligheder for at uddybe vores selvforståelse, styrke og udvikle vores mod og medfølelse, vokse i vitalitet og visdom og i sidste ende realisere en ubegrænset ekspansiv livstilstand.

Artikel tilpasset fra www.sokaglobal.org