Teenage- og ungdomskursus 2025

Hjertelig velkommen til SGI-Danmarks Ungdoms- og Teenagekursus 2025!

Vi glæder os til et fantastisk kursus, hvor vi har mulighed for at styrke venskab og fordybe tro sammen. Kurset er både for folk, der allerede praktiserer og for helt nye.

“Alt liv er lige dyrebart. Der er ikke noget hierarki blandt levende væsener. Hvert væsen har en unik natur. Hver persons liv er lige så dyrebart som universet i sin helhed – det er ét med universet og lige så vigtigt” - Daisaku Ikeda.

Tema på kurset: Livet er dyrebart
På kurset deltager Daiki Nakamoto, der er SGI Europas generalsekretær. Derudover vil der være studieoplæg og videregivelse fra forskellige ungdomsmedlemmer, som vil minde os om vores eget livs dyrebarhed, og hvordan vi bruger vores buddhistiske praktisering i hverdagen.

Dato: Fredag den 3. oktober til søndag den 5. oktober 2025.
Tid: Fredag eftermiddag til søndag eftermiddag (detaljer om tidspunkt kommer senere).
Sted: Fredag i Nordisk Kulturcenter (A. F. Kriegersvej 3, 2100 København), lørdag og søndag i LiteraturHaus (Møllegade 7, 2200 København).
Pris: 800 kr.

Følg venligst dette link for at tilmelde dig: https://sgi-danmarkkursus.nemtilmeld.dk/9/ Tilmeldingsfristen er den 26. september 2025.

Der vil bl.a. være spørgsmål & svar på kurset med Daiki Nakamoto, så hvis du har spørgsmål som du gerne vil have besvaret, er du velkommen til at skrive til Ungdomskursus25@gmail.com.

Chant op til kurset: Mulighed for at chante op til kurset alle søndage fra den 31. august kl. 11-12 i Kaikan (OBS: Undtagen den 7. september, hvor det vil være fra kl. 10-11).
Morgenchant fra mandag den 29. september til fredag den 3. oktober kl. 7.30-9.30 i Kaikan.

Vi glæder os meget til at se dig! Hvis du har nogle generelle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på Ungdomskursus25@gmail.com.

Mange varme hilsner,
Ansvarlige for aktionskomitéen: Daniel van der Noon & Selina Sparre