De ti verdener og deres gensidige besiddelse

Fra dag til dag, øjeblik til øjeblik, er vores livstilstand modtagelig for forandring. Vi vågner måske op og føler os fulde af glædelig forventning ved tanken om den kommende weekend, kun for at blive kastet ud i en tilstand af raseri i trafikken på vej til arbejde. Da vi ankommer for sent til arbejdet, kryber vi sammen ved tanken om vores chefs misbilligelse. Så, belemret med en uventet arbejdsopgave og tanken om, at vores weekend forsvinder i en bunke arbejde, begynder vi at føle os fanget og vrede. Men da vi lægger mærke til en kollegas stress og nedtrykthed, gør vi vores bedste for at opmuntre dem og begynder selv at få det bedre.
Buddhismen kategoriserer denne tilsyneladende uendelige række af livstilstande i ’ti indre verdener’. Dette begreb om de ’ti verdener’ tilbyder en nyttig ramme til at forstå både vores humørs foranderlighed og vores karakters grundlæggende natur eller tendenser. Endnu vigtigere er det, at det giver os en fornemmelse af de store muligheder, der ligger i livet i hvert øjeblik.
Princippet om de ti verdener danner grundlaget for det buddhistiske livssyn. Verdenerne er her i stigende rækkefølge efter graden af fri vilje, medfølelse og lykke, man føler i dem: 1) helvede 2) sultne ånder 3) dyriskhed 4) asuraer 5) menneskelighed 6) himmelske væsener 7) stemmehørere 8) årsagsvækkede 9) bodhisattvaer og 10) buddhaer.
På et tidspunkt i det gamle Indien troede man, at disse var adskilte og faste riger, som man blev født ind i. Man troede, at de i det uendelige gentog cyklussen af fødsel og død begrænset til en af de første seks verdener (fra helvede til himmelske væsener) også kendt som de ’seks stier’.

Lotus Sutraen revolutionerede dette paradigme, idet den lærer os, at de ti verdener er ti livstilstande, der er iboende i hvert levende væsen i hvert øjeblik.
Alle de ti verdener, inklusive buddhatilstand er naturligt til stede i ens liv. Livet manifesterer i hvert øjeblik en af de ti verdener, og samtidig besidder hver af disse verdener samtidig potentialet for alle ti verdener i sig ud fra princippet om ’de ti verdeners gensidige besiddelse’, mere om dette princip senere.
Den stimulus, der åbner buddhatilstandens verden, er den lære, der gør rede for sandheden om buddhaens oplysning, nemlig at det er muligt straks at åbne denne verden i sig selv. Nichiren legemliggjorde denne lære og dette princip fysisk ved at indskrive mandalaen Gohonzon baseret på sin egen oplysning. Han lærte os, at ved at chante Nam-myoho-renge-kyo til Gohonzon med tro på vores iboende buddhatilstand, er vi i stand til at åbne buddha-verdenen i os og udnytte buddha-egenskaber som visdom, medfølelse og mod.

Fra helvede til buddhatilstand 

Helvedes verden er en livstilstand præget af raseri, der udspringer af bitter frustration og utilfredshed over ikke at være eller opnå det, vi ønsker. Man er fængslet af lidelse og fuldstændig uden frihed. Livet er i sig selv smertefuldt, og alt, hvad vi ser, er farvet af vores ulykkelighed og elendighed. 

De sultne ånders verden, eller livstilstanden sult, er en tilstand, hvor man er åndeligt og fysisk plaget af umættelig trang. 

Dyriskhedens verden, eller dyrisk livstilstand (der afspejler den gamle indiske opfattelse af dyrenes natur) er karakteriseret ved tåbelighed i den forstand, at den bevæges af impulser og kun beskæftiger sig med umiddelbar gavn og tilfredsstillelse. I denne tilstand mangler evnen til at foretage moralske og etiske vurderinger. 

Fordi verdenerne helvede, sult og dyriskhed alle repræsenterer lidelsestilstande, er de kollektivt kendt som de tre onde stier.
I gammel indisk mytologi er asuraer stridbare dæmoner. Et kendetegn ved asuraernes verden, en livstilstand af had og forvrængning (en forvrængning af karakteren) er en besættelse af personlig overlegenhed eller selvhøjtidelighed, en tendens til altid at sammenligne sig selv med andre og ønske at være bedre end dem. Mennesker i denne livstilstand vil skjule deres sande følelser for at indynde sig hos andre, sleske og bedrage dem og fordreje fornuften.
Menneskelighedens verden, eller menneskelig livstilstand, er en rolig, fattet, human tilstand, hvor vi stræber efter at kontrollere vores impulser. Mennesker i denne tilstand har en bevidsthed om princippet om årsag og virkning og er rationelle nok til at kende forskel på godt og ondt. Denne livstilstand er imidlertid modtagelig for negative ydre forhold og kan ikke opretholdes uden en konstant indsats for selvforbedring og personlig udvikling.
I buddhismen betragtes de himmelske væseners verden, eller en himmelsk livstilstand som en tilstand af glæde eller henrykkelse, der opleves, når vi opfylder vores ønsker gennem indsats. Men en sådan glæde er ikke varig. Den falmer og forsvinder med tiden, og når situationen ændrer sig.
Verdenerne fra helvede til himmelske væsener, de ’seks stier', påvirkes let af ydre omstændigheder, så disse livstilstande er ikke virkelig frie eller autonome. Buddhismen opmuntrer folk til at transcendere de seks veje og udvikle en selvbestemt tilstand af lykke gennem buddhistisk praktisering.
Stemmehørernes verden er den livstilstand, der opnås af dem, der opnår en delvis opvågnen eller erkendelse ved at høre buddhaens lære, mens de årsagsvækkedes verden refererer til den livstilstand, der opnås af dem, der opnår en delvis opvågnen eller erkendelse gennem deres egne observationer og indsats. Disse to livstilstande er kendetegnet ved en forståelse af princippet om årsag og virkning og sandheden om, at intet i livet er permanent. Disse to livstilstandes begrænsning er en tendens til selvcentrering og selvoptagethed. I de Mahayana-buddhistiske skrifter blev sådanne disciple kritiseret af Buddhaen for en slags selvtilfredshed, der gjorde dem uvillige til at strække sig ud over grænserne for deres delvise oplysning og stræbe efter buddhaens fulde oplysning.
Mennesker i bodhisattvaernes verden stræber efter at opnå buddhaens oplysning. Det, der adskiller dem fra andre, er deres stræben efter den oplyste livstilstand, der manifesteres af deres mentor, buddhaen, som arbejder utrætteligt for at befri mennesker fra lidelse. Bodhisattvaer er karakteriseret ved medfølelse og altruisme, en empati for andres smerte og sorg og et ønske om at hjælpe dem med at lindre denne lidelse og finde glæde.
Endelig er der buddhatilstand, der beskriver den mest suverænt ædle livstilstand. Det er imidlertid ikke en overmenneskelig eller overnaturlig tilstand af væren. Udtrykket ’buddha’ betyder den vækkede eller oplyste. Det, en buddha er vækket til, er det underliggende princip i Den mystiske lov, nemlig, at alt liv besidder iboende, uerstattelig værdi, at alle levende væsener er i stand til at udnytte unikke styrker og skabe det gode i sig selv og i omgivelserne. Med andre ord er hvert levende væsen selv en manifestation af Den mystiske lov. De, der erkender dette og handler baseret på det, er buddhaer.
Selvom buddhatilstandens livstilstand oprindeligt er iboende i hver enkelt af os, er den svær at manifestere i vores daglige liv. Den buddhistiske praktisering, der blev etableret af Nichiren - at chante Nam-myoho-renge-kyo og at hengive sig til Den mystiske lov - er revolutionerende, idet den giver alle mennesker et middel til at frembringe buddhatilstandens verden til enhver tid, uanset deres omstændigheder.
Denne buddhatilstand kan beskrives i nutidige termer som en tilstand af absolut og uforgængelig lykke, upåvirket af ændringer eller vanskeligheder i omstændighederne. Selvom dette ikke indebærer frihed fra lidelser og problemer, indikerer det besiddelse af en levende, robust livskraft og rigelig visdom til at udfordre og overvinde alle de lidelser og vanskeligheder, vi kan støde på. Vigtigst af alt betyder det at opnå buddhatilstand med Daisaku Ikedas ord ”at styrke ånd af længsel i vores liv efter ens egen og andres lykke og til stadighed at tage konstruktiv handling med denne ånd.” Det er en livstilstand med ultimativt håb og tilfredsstillelse.

De ti verdeners gensidige besiddelse

En buddha er altså et almindeligt individ, der er vågnet op til den virkelighed, at de naturligt besidder Den mystiske lovs universelle kraft og frit kan udnytte denne kraft ved at chante Nam-myoho-renge-kyo til Gohonzon.

Begrebet, der giver indsigt i denne idé, er ’De ti verdeners gensidige besiddelse’.

Det er et revolutionerende koncept, der forklarer, at hver af de ti verdener besidder potentialet for de andre ni i sig selv. Med andre ord, fordi buddhatilstandens potentiale eksisterer inden for hver af disse verdener, kan vi frembringe denne højeste livstilstand uanset vores omstændigheder.

For eksempel, selvom vi måske lider i helvedes verden på grund af tabet af en elsket, kan vi fremkalde dyb medfølelse og empati, når vi forsøger at hjælpe andre, der lider på samme måde. Uanset vores nuværende livstilstand kan vi fremkalde buddhatilstand og skabe værdi i enhver situation.

Daisaku Ikeda forklarer:

”Vore liv er evige enheder, der er udstyret med de ti verdener. Fordi buddhatilstanden eksisterer i vores liv siden tiden uden begyndelse og ind i den uendelige fremtid, og så længe vi kan møde de rigtige eksterne faktorer, så kan vi åbne op og manifestere buddhatilstandens verden når som helst og hvor som helst.

Derfor er det unødvendigt at praktisere i utallige æoner for at opnå buddhatilstand. Vi kan blive buddhaer i løbet af denne eksistens; Vi behøver ikke at praktisere liv efter liv uden at nå vores mål. Uanset hvor tung vores karmabyrde er, kan vi revolutionere vores eksistens ved at udnytte vores indre livskraft.

Dette repræsenterer en grundlæggende transformation i synet på det at opnå oplysning og et stort skift i perspektivet på årsagssammenhængen for at blive buddha.” (’The Heart of the Lotus Sutra’ s. 163)

’De ti verdeners gensidige besiddelse’ lærer os, at vi straks kan fremkalde eller vække vores største visdom, mod og medfølelse. Jo mere mennesker afslører deres buddha-natur, jo mere bestyrkede og kapable vil de blive til at skabe et samfund baseret på humanisme og respekt for alt livs iboende værdighed.

Tilpasset fra sokaglobal.com og worldtribune.org