Livets ti faktorer og de tre sfærer

I mange af buddhismens lærer præsenteres Buddhaen som et væsen, hvis evner og visdom langt overgår almindelige menneskers. Lotus Sutraen vender imidlertid fuldstændig op og ned på denne opfattelse og tydeliggør, at almindelige mennesker i sig selv besidder de samme kvaliteter som Buddhaen og på samme måde ligeligt har evne til at manifestere livets mest dybe og positive kvaliteter.

’Livets ti faktorer’, der forklares i Lotus Sutraens andet kapitel, er en nøglekomponent i den teoretiske forklaring af denne sandhed. Begrebet analyserer livet i form af de elementer, der er fælles for alle fænomener. De ti faktorer udgør en del af det større, overordnede teoretiske system om de ’tre tusinde riger i et enkelt livsøjeblik’ etableret af Zhiyi (den store lærer T’ien-tai) i det sjette århundrede i Kina. Denne lære danner grundlaget for Nichiren-buddhismens filosofi og tydeliggør, at potentialet for buddhatilstand er iboende i alle ting. Lotus Sutraen erklærer dog, at det er både svært at forstå og at tro på.

De ti faktorer introduceres i en passage fra sutraen, der lyder: "Alle fænomeners sande aspekt kan kun forstås og deles mellem buddhaer. Denne virkelighed består af fremtoning, natur, væsen, kraft, påvirkning, iboende årsag, relation, latent virkning, manifesteret virkning og deres konsekvens fra begyndelse til ende. (note 1)"

Elementer, der er fælles for alt liv

De første tre faktorer beskriver livets grundlæggende struktur. Fremtoning relaterer til de fysiske træk og egenskaber, altså hvad der kan ses. Natur refererer til de aspekter af livet, der i bund og grund er ikke-fysiske, det vil sige vores iboende disposition eller natur og latente potentiale. Væsen er selve livet udtrykt som fremtoning og natur. Hvis ’fremtoning’ er den ene side af en mønt og ’natur’ den anden, er ’væsen’ selve mønten. Alle tre aspekter er uadskillelige.
De næste seks faktorer beskriver livets funktioner og virkemåder - måden, hvorpå Loven om årsag og virkning fungerer i livet. Kraft beskriver potentialet til at handle eller skabe en effekt, og påvirkning repræsenterer den handling eller effekt, der produceres, når denne iboende kraft aktiveres. Iboende årsag er den årsag, der ligger latent i livet. Relation refererer til de indre og ydre forhold, der udløser den iboende årsag, og producerer en latent virkning i livets dybder. Den manifesterede virkning er det opfattelige resultat, der til sidst viser sig. For eksempel, når en person med en tendens til at blive deprimeret (iboende årsag) lider af en skuffelse (relation), kan dette udløse personens depressive tendens; mental stress kan akkumuleres (latent virkning) og med tiden føre til en tilstand af depression (manifesteret virkning). Personens deprimerede tilstand vil påvirke andre omkring dem (påvirkning). Styrken af en sådan påvirkning er en funktion af personens ’kraft’.

Den tiende faktor, konsekvens fra begyndelse til ende, indikerer, at alle de andre ni faktorer er indbyrdes forbundne og helt konsistente i at udtrykke den samme eksistensbetingelse på et givet tidspunkt. Den manifesterede virkning af depression i eksemplet ovenfor er i overensstemmelse med den iboende årsag og relation osv. til den helvedesagtige tilstand af depression, som vil være mærkbar i personens udseende og aftagende energi. En lignende konsistens ville gælde for enhver anden tilstand, såsom glæde, vrede eller medfølelse.

De ti verdener

Traditionen, som Nichiren-buddhismen tilhører, kategoriserer alle sådanne tilstande i ti livstilstande eller ’ti verdener’ (note 2) fra helvede til buddhatilstand, som findes ligeligt iboende alle mennesker. Disse ti verdener definerer hele livets spektrum. Alt liv og alle fænomener manifesterer til enhver tid en af disse ti verdener; der er intet udtryk for liv adskilt fra de ti verdener. I helvedes livstilstand er livet frustrerende og fyldt med lidelse, i buddhanaturens livstilstand er livet fyldt med visdom, medfølelse og grænseløse muligheder. Livet manifesterer disse forskellige potentialer i de ti verdener og er synonymt med det, som Nichiren kaldte Den mystiske lov eller Myoho-renge-kyo.

De ti faktorer forklarer den konsekvente måde, hvorpå årsag og virkning fungerer i menneskers liv for at give anledning til disse forskellige livstilstande. Nichiren-buddhismen udlægger eksplicit Loven om årsag og virkning til at manifestere buddhanaturens livstilstand. Med andre ord, enhver, der praktiserer, som Nichiren lærte det, vil opleve buddhatilstandens virkning uanset deres kapacitet eller omstændigheder.
Grundlaget for denne praktisering er at have tillid til, at vores liv i sig selv er Den mystiske lov, der i sig selv besidder hele spektret af livets muligheder.

Som Nichiren skriver: "Når vi ærer Myoho-renge-kyo, som er iboende vores eget liv som hengivelsesobjekt, bliver buddha-naturen i os kaldt frem og manifesteret ved, at vi chanter Nam-myoho-renge-kyo. Det er det, der menes med 'buddha'." (WND-1, 887)
At chante Nam-myoho-renge-kyo er en handling til at bekræfte vores tro på vores buddhanatur. Samtidig er læren om Nam-myoho-renge-kyo den relation (i forhold til de ti faktorer), der gør det muligt for buddhanaturens livstilstand at manifestere sig i vores liv.
Nichiren opfordrede sine tilhængere til at dedikere sig solidt til deres buddhistiske praktisering og triumfere midt i livets barske realiteter. Hans eget liv var præget af heftig kamp og konstant indsats for folks lykke. Det er gennem en sådan kontinuerlig praktisering for os selv og andre, at vi på den mest fyldestgørende måde kan udnytte vores buddhanaturs vidunderlige funktioner og kan nyde en ekspansiv livstilstand af frygtløshed og frihed.

Tilværelsens tre sfærer

Den sidste komponent i ’tre tusinde riger i et enkelt livsøjeblik’ (note 3) i det sjette århundrede i Kina består af ’de ti verdner (livstilstande) og deres gensidige besiddelse’ (100) (se SR juni 2025), ’de ti faktorer’ (10) og ’de tre eksistenssfærer’ (3) det vil sige: 100 x 10 x 3 = 3000.) er princippet om ’de tre eksistenssfærer’. Dette koncept ser livet fra tre forskellige synspunkter og forklarer eksistensen af individuelle liv i den virkelige verden.
De tre sfærer er 1. De fem komponenters eller bestanddeles sfære, som består af form, opfattelsesevne, begrebsforestillingevne, vilje og bevidsthed. Form svarer til livets fysiske aspekt, og de andre fire bestanddele svarer til det åndelige aspekt. 2. De levende væseners sfære består af det individuelle levende væsen dannet af en midlertidig forening af de fem komponenter og som manifesterer eller oplever en af de ti verdener. 3. Miljøets sfære er de individuelle omgivelser, der understøtter det levende væsens eksistens.
Disse tre sfærer repræsenterer altså individets virkelige verden. De er ikke adskilte, men snarere en integreret helhed, som samtidig manifesterer enhver af de ti verdener.
På denne måde bestemmes ens livstilstand på ethvert tidspunkt af følgende tre elementer: ’de ti verdner (livstilstande) og deres gensidige besiddelse’ (10 verdener × 10 verdener = 100 verdener), de ti livsfaktorer og de tre eksistenssfærer. Denne verdens dimensioner eller aspekter er ud fra dette resultat af at multiplicere disse elementer, (100 x 10 x 3), det vil sige 3.000. Det betyder samtidigt, at ethvert enkelt liv har potentiale til at udtrykke 3.000 dimensioner eller aspekter i hvert livsøjeblik …

Den enkeltes grænseløse muligheder

Det filosofiske system i ’de tre tusinde riger i et enkelt livsøjeblik’ giver et grundlag for håb, idet det fremsætter, at vores virkelighed i hvert øjeblik er en funktion af vores livstilstand, og at i det øjeblik vores livstilstand ændrer sig, viser verden sig selv i et nyt lys. Desuden er det en filosofi, der fremmer engagement med andre, med samfundets udfordringer og giver os mulighed for direkte at møde og overvinde forhindringer.
Livet er dynamisk, hvert øjeblik er rigt på utallige synlige og usynlige muligheder. Mest afgørende er buddhatilstandens verden iboende i alle væsener. Når det bliver manifesteret i vores virkelighed, kommer livets dybeste muligheder og  menneskehedens mest sublime håb inden for rækkevidde.
Nichiren beskrev princippet om ’de tre tusinde riger i et enkelt livsøjeblik’ som hjertet og kernen i Buddhaens lære og etablerede en praktisering, der gør det muligt for alle mennesker at opleve buddhatilstandens livstilstand i deres daglige liv. Praktiseringen med at chante Nam-myoho-renge-kyo med tro på vores iboende buddha-natur virkeliggør ’de tre tusinde riger i et enkelt livsøjebliks’ princip i den praktiserendes liv.

I ’Ny menneskelig revolution’ står der:

”Nichiren Daishonins Buddhisme erklærer, at alle mennesker er ligeligt udstyret med buddhanaturen og legemliggør ’de tre tusinde riger i et enkelt livsøjeblik’. Den afslører også midlet med hvilket, vi kan bryde fri af alle de lænker, der binder os. Ved at bekræfte og fremføre menneskelig værdighed, lighed og frihed er Nichiren Buddhismen en verdensreligion dedikeret til at bringe fred til menneskeheden. (note 4)”

Tilpasset fra www.sokaglobal.org

Noter

1: Se slutningen af Hoben-kapitlet i Gongyo.

2: Se Soka Renæssance fra juni 2025, hvor de ’ti verdner og deres gensidige besiddelse’ genenmgås, de begreber indgår også i konceptet om de ’tre tusinde riger i et enkelt livsøjeblik’.

3: Det overordnede teoretiske system om de ’tre tusinde riger i et enkelt livsøjeblik’ etableret af Zhiyi (den store lærer T’ien-tai) i det sjette århundrede i Kina består af ’de ti verdner (livstilstande) og deres gensidige besiddelse’ (100) (se SR juni 2025), ’de ti faktorer’ (10) og ’de tre eksistenssfærer’ (3) det vil sige: 100 x 10 x 3 = 3000.

4: Ny menneskelig revolution bind 1, s. 16 og ’Wisdom for Creating Happiness and Peace’ 21.1 (vol 2, s. 3).